Danskere får 55 millioner år gamle lorte opkaldt efter sig

Ved Sundby Klint på Mors er der fundet et cirka fire centimeter tykt lag i klinten, som er proppet med hajtænder og forstenede ekskrementer — såkaldte koprolitter. Laget strækker sig over 12 meter, og forskerne har gravet 650 kilo sediment ud og identificeret over 10.000 fossile lorte, der er cirka 55 millioner år gamle.

"Der er fundet et tyndt, linseformet lag i jordstrukturen, cirka fire centimeter tykt, som er helt proppet med hajtænder og forstenede lorte," fortæller paleontolog og museumsinspektør ved Museet Mors i Fur, Jesper Milàn, der står bag studiet.

Fundet har givet forskerne mulighed for at følge, hvordan livet i havet ændrede sig i tiden efter dinosaurernes udryddelse ti millioner år tidligere: "Vi kan se, at nogle former af forstenet afføring forsvinder, andre bliver, og helt nye opstår," siger Milàn. Blandt de observerede forandringer var, at mosasaurer og plesiosaurer — langnakkede havreptiler — uddøde, mens bestande af havfisk og hajer bredte sig, og rovfisk med skeletbrusk blev hårdt ramt.

Milàn beskriver selv arbejdet med at sortere den enorme mængde materiale: "Jeg fik sendt en stor kasse og blev først overvældet af den enorme mængde af materiale … Jeg startede med at sortere dem efter form og størrelse. Nogle var glatte, andre lignede små pølser. Nogle havde trykmærker, andre var spiralformede. Der var endda nogle, som stadig havde rester af fiskeskeletter i sig." Han peger på, at variationen skyldes forskellige dyr: "Der skal simpelthen andre former for numser til for at lave de forskellige koprolitter."

Ud af materialet har forskerne identificeret tre helt nye ichno-arter (sporfossiler), som nu bærer navnene på de fossiljægere, der fandt dem:

Uberosteus henrikmadseni er opkaldt efter Henrik Madsen, der har fundet fossiler for Museet Mors. Den er cigarformet og ujævn, cirka 5-7 centimeter lang og fyldt med små fiskeknoglefragmenter — sandsynligvis fra havslanger eller andre rovdyr.

Iotabotulus mettehofstedtae er opkaldt efter amatørfossiljæger Mette Hofstedt. Den er lille, kun 1-3 centimeter lang, pølseformet med et jævnt indre og udgjorde omkring 90 procent af de over 1.000 koprolitter, forskerne undersøgte nærmere.

Microbromus sundbyensis, opkaldt efter fundstedet Sundby Klint, er den mindste af de nye arter — kun 5-10 millimeter lang, cylinderformet med runde ender og lignende riskorn.

Paleontolog Laura Jane Cotton fra Statens Naturhistoriske Museum, der forsker i udviklingen af marine økosystemer, kalder fundet enestående: "De her fantastiske fossiler er sjældne at finde i så store mængder på Mors, og de giver et nyt indblik i områdets forhistoriske liv." Hun understreger, at det kræver særlige forhold at bevare den type fossiler: "Selv om Mors og Fur er kendt for deres fossiler, kræver det, at der har været en særlig præservering."

Studiet er et af de største fund i verden af spor fra havdyr fra netop denne periode og er publiceret i tidsskriftet Fossil Studies (2026) med DOI 10.3390/fossils4030026.