Hvorfor gik der 50 aar foer vi sendte mennesker mod Maanen igen? Svaret overrasker

Den laengste pause i menneskelig rumumforskning er slut. Men hvorfor gik der overhaovedet over 50 aar, fra vi sidst var paa Maanen? Svaret har intet med teknologi at gore - og alt med politik og okonomi.

Apollo 17: Det seneste menneskelige fodspor paa Maanen

Den 14. december 1972 forlod astronaut Gene Cernan Maanens overflade og klatrede op i lunar-modulet. Det var - indtil Artemis - det seneste tidspunkt, et menneske befandt sig paa et andet himmelegeme. En rekord, ingen havde forudset ville staa i over fem aaartier.

Det politiske regnestykke

Apollo-programmet kostede en formue og var drevet af Kolkrigen - et politisk kaploeb med Sovjet om at vaere forst paa Maanen. Da USA vandt i 1969, forsvandt meget af den politiske og offentlige interesse. Nixon-administrationen begraensede NASA's budget, og planerne om en permanent Maabebase og marsture blev skrottet.

Igennem 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne fokuserede NASA paa Space Shuttle, rumstationer og Mars-rovere. Mennesker i rummet - ja. Men til Maanen? Nej.

Den nye rumkaploeb bragte os tilbage

Det tog et nyt politisk kaploeb - denne gang med Kina - at genstarte Maane-ambitionerne. NASA's Artemis-program, lanceret under Obama og accelereret under Trump og Biden, er direkte svaret paa Kinas planer om en bemandet Maanemission i 2030'erne.

Artemis 2 er beviset paa, at det var politikken - ikke teknologien - der stoppede os. Vi havde i princippet teknologien hele vejen - vi manglede blot vilje og ressourcer.