VM-stjerner nægter at rejse hjem – men forgudes alligevel

Forestil dig, at det danske fodboldlandshold fik en udenlandsk træner, der ikke besøgte landet i sine første to år på jobbet. Det lyder absurd – men det er præcis situationen for Haiti, en af de mest overraskende VM-deltagere i 2026.

Haitis franske landstræner, Sébastien Migné, har simpelthen ikke kunnet rejse til sin tjenestebopæl. Årsagen er ikke manglende vilje, men brutal virkelighed: Haiti er for farligt at besøge.

90 procent under bandernes kontrol

Siden det forfærdelige jordskælv i 2010, der kostede over 200.000 mennesker livet, har væbnede bander gradvist overtaget styringen i Haiti. I 2021 nåede det et dystert klimaks, da præsident Jovenel Moïse blev myrdet. I dag kontrollerer banderne anslagsvis 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince og har spredt sig til andre dele af landet.

Resultatet er, at Haitis to største Premier League-profiler – Wilson Isidor fra Sunderland og Jean-Ricner Bellegarde fra Wolverhampton – aldrig har sat fod på haitiansk jord, siden de begyndte at spille for landsholdet i 2025. Heller ikke landstræneren har besøgt landet. Træningssamlinger afholdes i Den Dominikanske Republik, og de afgørende VM-kvalifikationskampe blev spillet på Curaçao.

Den seneste officielle kamp på haitiansk jord var en VM-kvalifikationskamp mod Canada i 2021.

Forgudede på trods

At spillerne aldrig har besøgt det land, de repræsenterer, gør dem ikke mindre populære hjemme. Tværtimod.

Jeppe Simonsen, der er adopteret fra Haiti og har spillet 14 kampe for Haitis A-landshold, beskriver det over for DR:

"Landsholdsspillerne er guder på en eller anden måde. Det er virkelig et fodboldinspireret land."

Simonsen fik debut for Haiti i 2021 og var med til den seneste hjemmekamp i Port-au-Prince – hans eneste besøg i sin fødeby. Sikkerheden var stram: holdet opholdt sig primært på hotellet, og Simonsen måtte se byen med to livvagter og en stabsagent ved sin side.

En legende for evigt – historien om Emmanuel Sanon

Haiti deltog sidst i et VM for 52 år siden – i 1974 i Vesttyskland. Dengang tabte holdet alle tre kampe, men scorede to mål. Scoreren, Emmanuel Sanon, endte som folkehelt af episke dimensioner. Han døde i 2008, og hans begravelse blev afholdt på nationalstadionet i Port-au-Prince og vist på landsdækkende tv.

"Den, der scorer et mål, får nærmest en statue," fortæller Simonsen med et smil.

Det er den belønning, der venter ved VM 2026 – den ultimative folkelige hæder i et land, der desperat trænger til noget at fejre.

Brasilien, Marokko og Skotland venter

I gruppespillet møder Haiti Skotland, Marokko og Brasilien. Det er en brutal pulje. Holdet tabte allerede den første kamp mod Skotland 1-0, og udsigterne er ikke bedre mod de kommende modstandere.

Jeppe Simonsen, der kender spillernes stil indefra, forventer taktiske udfordringer:

"De kan nok holde strukturen i 30 minutter, og så begynder der at blive store rum mellem forsvar og angreb," siger han til DR.

Men resultaterne er sekundære. For Haiti handler dette VM om noget langt større end point og tabeller. Det handler om at bringe glæde hjem til en befolkning, der igen og igen rammes af naturkatastrofer, politisk kaos og bandeterror.

For de haitianske fans er deres spillere allerede helte – uanset om de nogensinde har sat fod i hjemlandet.