Hvornaar er man dansk? Debatten der splitter landet

Spoergsmaalet er enkelt nok: Hvornaar er man dansk? Men svaret er alt andet end enkelt — og netop det beviste en video fra et Borgernes Parti-medlem denne uge, der paa rekordtid er blevet den mest delte politiske video i lang tid.

Biologien som maalestok

I videoen fra DR argumenterer politikeren for, at danskhed ikke primaert handler om statsborgerskab, kultur eller sprog, men om biologi og genetik. Man er dansk, fordi man nedstammer fra danske forfaedre.

Videoen har allerede over 200.000 visninger paa DRs Instagram-profil. Og kommentarsporet er et studie i, hvor splittede vi er som samfund.

De mest delte holdninger fra sociale medier

"Endelig nogen der siger det hoejt" — dette synspunkt fyldte mange kommentarer fra brugere, der mente, at biologisk afstamning er et legitimt kriterium for national identitet. "Det er ikke racisme, det er geografi og historie," skrev een med 1.400 likes.

"Det er 1930-er-logik" — det modsatte synspunkt var mindst lige saa staerkt repraesenteret. "Jeg er adopteret fra Korea og opvokset i Kolding. Er jeg saa ikke dansk?" spurgte en bruger, der straks fik tusindvis af stoettende svar.

"Hvad med danskere i udlandet?" — et tredje argument der gik viralt: Hvad med de mange danskere, der bor i udlandet, har udenlandske partnere og boern der vokser op med to kulturer?

Eksperterne er ikke enige

Kulturforskere og historikere har i aarevis diskuteret, om danskhed er en etnisk, kulturel eller juridisk kategori. Danmarks Statistik definerer det ud fra statsborgerskab. Og paa gaden svarer folk meget forskelligt.

Hvad siger du?

Debatten er ikke ny — men den blusser op igen og igen. Og hver gang den goer, afslorer den noget fundamentalt om, hvad vi som danskere egentlig mener, vi er.

Hvornaar er man dansk? Del din mening i kommentarerne.