Jeanne d'Arc-operaen chokerer publikum: Pomfrit-opkast på scenen – er det kunst?

Sort/Hvid Teatret i København er klar til at provokere – men rammer de målet? Den nye iscenesættelse af Jeanne d'Arc, med musik baseret på Verdis klassiske opera, har fået folk til at spørge sig selv: hvad har pomfritter egentlig at gøre med en middelalderlig hærkvindes martyrium?

Hvad sker der på scenen?

I anden akt dækker skuespillerne scenen med presenning. Så kommer danserne – ifort skeletmasker – og begynder at stoppe sig selv med pomfritter. Igen og igen. Til kvalmen overtager. Til de kaster op på scenen. En klump lander foran de første rækker.

Instruktør Anja Behrens og komponist SØS Gunver Ryberg har villet noget med dette. Men hvad – præcist hvad – er svært at sige.

Anmelderens dom

Kritiker Mikkel Lund fra SoundVenue er ikke imponeret. I sin anmeldelse skriver han, at forestillingen mangler retning, og at pomfrit-scenen føles som desperat provokation for provokationens skyld:

"Manglende retning og opkast skubber Jeanne d'Arc ud på et sidespor."

Operasangen er teknisk flot, erkender anmelderen. Men teksterne virker påtvungne, og den moderne krig-tematik mødes aldrig rigtigt med det middelalderlige grundstof. Resultatet: et værk der er "opløst" men aldrig "genopbygget".

Er det kunst – eller bare ækelt?

Provokation har altid hørt hjemme på teatret. Fra Brecht til Polanski – store kunstnere har brugt chok til at vække publikum. Men der er en forskel på chok med mål og chok for chokkets skyld.

Forestillingen spiller til 22. maj 2026.